fbpx

Drømmetydning: Hus (rum og værelse)

Hvad betyder et hus i drømme?

Overordnet set refererer et hus til dig selv og din personlighed. Forskellige rum i huset kan indikere en specifik side af dig selv.

Hvis huset i din drøm er tomt og forladt, føler du dig måske ensom, forladt, utryg eller tom indeni. Alternativt hentydes der til, at du har lagt (eller ønske at lægge) fortiden bag dig, så du kan begynde at bygge noget nyt op. Dine gamle overbevisninger er måske ved at blive erstattet af nye. Huset kan i så fald repræsentere en frisk ny start.

Hvis huset er mørkt, signaleres at du føler dig utryg, uvidende eller indespærret i dit liv. Hvis huset derimod er lyst og indbydende og hjemligt, symboliseres hygge, glæde, tryghed og oplysning.

Et barndomshjem i en drøm, handler ofte om, at du ligger inde med undertrykte eller fortrængte følelser og minder fra din barndom.

Et hus fyldt med rod, symboliserer et følelsesmæssigt kaos i dit liv. Du har brug for at komme ud med disse følelelser i stedet for at holde dem inde. Alternativt signaleres, at du er i tvivl om dine værdier og overbevisninger.

Et beskidt hus er forbundet med skam. Er der noget i dig selv, som du anser som beskidt og skamfuldt?

Hvis huset er helt nyt eller er i bevægelse, under opbygning, forandring eller renovation, hentydes der til nuværende markante ændringer i din personlighed eller i dit liv… eller ønsker herom.

Et hus uden vægge signalere mangel på privatliv.

Hvis du bor alene i huset og er bekvem herved, kan det signalere, at du har behov for at være mere alene og uafhængig. Du bør bruge mere tid på det, der gør dig glad.

En drøm om et hus, der er smukt uderfra, men faldefærdigt indeni, er et tegn på at du tænker for meget på dit udseende og for lidt på dit mentale og følelsesmæssige helbred. 

Hvis huset falder en etage ned uden at kollapse, signaleres undertrykte følelser. 

Hvis huset er fremmed for dig eller hjemsøgt af spøgelser, er der måske et aspekt i din personlighed som er skjult for dig. Måske undertrykker du skjulte følelser eller fortrænger minder fra fortiden. 

Hvis der er indbrud i huset, føler du dig måske trådt på i dit virkelige liv? Nogle har overtrådt dine grænser. Alternativt refereres der til undertrykte følelser, der er på vej til overfladen. 

Besøger du et dødsbo  i drømmen kan det hentyde til, at du mangler at komme dig over et dødsfald. Måske føler du skyld eller angrer over dødsfaldet.

Bliver du låst ude af et hus eller er hjemløs eller oplever, at dit hus er forsvundet signaleres utryghed, afvisning eller at du ikke lever et liv i overenstemmelse med din sande personlighed. Du mangler måske et ståsted i tilværelsen.

Drømme om at vandet stiger i et hus eller at huset synker ned i vand, indikerer at du er følelsesmæssigt overvældet eller føle dig urtyg og bange. Hvis huset blot ligger under vandet, kan det dog også betyde, at du er komfortabel med dine følelser. 

I de følgende beskrives betydningen af de forskellige værelser i et hus.

Hvad betyder opdagelsen af et nyt eller hemmeligt rum i en drøm?

Et nyt og hemmeligt værelse symbolisere en skjult side af din personlighed. Du er ved at finde nye styrker eller påtage dig nye roller. Måske er din identitet ved at skifte. Måske er du ved at vokse – psykisk eller spirituelt. 

Det skjulte værelse kan dog også hentyde til skjulte, undertrykte følelser og minder eller neglicerede evner og forspildt potentiale.  E n tilbygning til et hus, refererer til nye styrker ved dig selv. Du oplever måske forøget energi, håb og selvsikkerhed og en ny retning i livet.

Tilbygningen kan dog også hentyde til en forestående familieforøgelse.

Hvad betyder et badværelse i en drøm?

Et badeværelse i en drøm hentyder til dine instinkter, følelser og byrder i livet. Trænger du til at få dem lettet?

Et badeværelse kan dog også betyde renselse og et fornyet selv. Måske har du behov for følelsesmæssig eller fysisk renselse. 

Et åbent badeværelse signalerer mangel på privatliv. 

Hvis badeværelset er beskidt, er du måske bange for at komme ud med dine følelser. Du anser dem måske som skamfyldte. 

Hvis du ikke kan finde badværelset, kan det ligeledes betyde, at du har svært ved at komme ud med dine følelser og instinkter. Du holder dem uhensigtsmæssigt tilbage.

Hvis du er tvunget til at betale for at bruge toilettet, signalerer det, at du ikke ønsker at være en byrde for andre. Se også drømme om afføring.

Hvad betyder et køkken i en drøm?

Et køkken repræsenterer varme, heling, følelsesmæssig næring. Det kan også hentyde til en nærende moderfigur.  Et køkken kan dog også være et symbol på transformation – noget nyt i dit liv er ved at ske. 

Hvad betyder et soveværelse i en drøm?

Et soveværelse symboliserer generelt aspekter af dig selv, som du ønsker skal forblive private og skjulte. Det er også stedet for din seksuelle natur og intime relationer.  Et barndomssoveværelse er ofte et tegn på undertrykte følelser og minder fra barndommen.

Hvad betyder et loft i en drøm?

Et loftsrum symboliserer generelt din bevidsthed, spiritualitet og din  forbindelse til noget guddommeligt. Alternativt repræsenteres dit overjeg – de udefrakommende krav og forventinger, der forhindrer dig i at leve et autentisk liv. 

Et rodet loft kan også signalere et behov for at få organiseret dine tanker.

Hvad betyder en kælder i en drøm?

Et kælder symoboliserer generelt dit ubevidste samt din intuition, dine drifter og basale behov – med Freuds ord: dit underjeg. 

En rodet og beskidt kælder symboliserer undertrykte behov eller følelser, som du måske har svært ved at anerkende over for dig selv. 

Alternativt refererer en kælder til dine fejl og mangler eller dine lave tanker om dig selv. Du har måske lavt selvværd eller dømmer dig selv for hårdt. 

Er du stadig i tvivl om din drøms budskab, og hvad du skal stille op med den?

Så book en tid til en samtale hos psykoterapeut og drømmetyder Lasse Pallesen – enten fysisk eller over tlf.

I øjeblikket kan du få første samtale (60 min.) for kun 250 kr. Tilbuddet er helt uforpligtende.

Alternativt kan du booke en drømmetydning over mail for 250 kr.

Begge ydelser kan du booke her:

Book tid

Her kan du i øvrigt se mine andre ydelser og priser

Søg på nyt drømmesymbol

 Kilde: Parker, J & D. (1986) Drømme – tolkning og symboler. Politikens Forlag

betydningen af drømme om et hus - drømmetydning et hus som drømmesymbol

SÆRLIGT TILBUD: Få din 1. terapitime til kun 250 kr.

Helt uforpligtende.

book tid

 


 

Har du angst?

Så læs her om, hvordan psykodynamisk terapi kan hjælpe dig ud af angsten – effektivt og permanent.

Læs mere

 

 


 

Er du forældre til et barn med angst?

Så læs om mit skræddersyede forløb Break Free.

Læs mere

 

 


 

Kan du lide siden?

Så vil jeg blive rigtig glad for et like:-)


Hvad er angst?

Få klar besked om angstsymptomer, årsager og behandling.

Læs mere

 


To have faith is to trust yourself to the water. When you swim you don’t grab hold of the water, because if you do you will sink and drown. Instead you relax, and float.

– Alan Watts