fbpx

Selvkritikkens funktion

Hvorfra kommer selvkritikken og hvorfor er den så svær at slippe?

Mange mennesker bærer på en indre bærer på en indre kritikers hvisken, som kan variere fra en mild brise til en øredøvende storm i hverdagens virvar. Hvis denne stemme forstummer, kan det føles som om, vi er helt udsatte og alene med os selv.

Disse indre kritikere, bedømmere og skamfølere inde i os har ofte overtaget rollen fra vores forældres manglende støtte. De forsøger at få os til at føle os utilstrækkelige, og håber, at vi derved vil gøre os fortjente til vores forældres kærlighed. For at den indre kritiker forstummer, må vi dog erkende, at vi aldrig vil opnå vores forældres fulde accept, nærvær og kærlighed. Den kamp kan ikke vindes.

At indse dette vækker ofte vrede og sorg hos os, fordi vi må erkende, at den kærlighed, vi havde brug for, ikke vil komme. Vi har hele tiden håbet på at tilpasse os nok til at opnå denne kærlighed, men det var blot en illusion. 

For at frigøre os fra selvkritikkens favntag, som har rod i vores barnlige tro, må vi acceptere at vores tilpasninger  aldrig vil give os det, vi egentlig ønsker. Vi har måske arbejdet hårdt og præsteret, ofret vores krop og helbred, undladt at sætte grænser og plaget os selv med selvkritik og negative tanker – alt sammen i kærlighedens navn. At indse disse tilpasningers manglende effekt- altså at de i hvert fald til en vis grad har været forgæves – samt at møde sorgen over, at den kærlighed, vi havde brug for, aldrig kommer, er et afgørende første skridt ud af selvkritikkens lænker. Det kan være svært at slippe dette håb, fordi det vil efterlade os sårbare over for det ukendte og bryde traumets trygge bånd til fortiden. Det kan virke som en dårlig handel, og det er derfor utroligt fristende at tage selvkritikken på sig igen. Så undgår vi også de stærke følelser af sorg og vrede. Men dette ville være som at tisse i bukserne for at holde varmen. Og det vil maskere den sandhed, at den kærlighed, vi længes efter, faktisk er lige foran os, i form af vores egen accept og medfølelse.

Er du blevet mere nysgerrig på, hvordan man kan arbejde terapeutisk med selvkritik, så er du meget velkommen til at kontakte mig. Som certificeret psykodynamisk psykoterapeut vil jeg hjælpe dig, så godt jeg kan igennem denne process.  Jeg vil være så støttende og anerkendende som muligt og sørge for, at processen forløber i et tempo, hvor du kan være med hele vejen.

Er du fortsat nysgerrig, så kan du booke din første tid til kun 350 kr. Normalprisen er 750 kr. Så kan du få en fornemmelse for, om psykodynamisk terapi hos mig er noget for dig.

Book tid: 1. samtale (50 min) kun 350 kr.

Du kan også booke en gratis uforpligtende forsamtale på ovenstående link, eller ringe på tlf: 61 27 18 99, hvis du har spørgsmål.

Min klinik ligger på Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg.

hvad er sygdomsangst og behandling af sygdomsangst

 

Få tydet din drøm gratis af kunstig intelligens

Som et nyt og underholdende tiltag, kan du nu få tydet din drøm af en kunstig intelligens her på siden.

Ja, lad mig prøve det

 


 

SÆRLIGT TILBUD PÅ TERAPI: Få din 1. samtale til kun 350 kr.

Helt uforpligtende.

book tid

 


 

Har du angst?

Så læs her om, hvordan psykodynamisk terapi kan hjælpe dig ud af angsten – effektivt og permanent.

Læs mere

 

 


 

Bliv medlem af ANGSTGRUPPEN på facebook

En lukket gruppe, hvor du kan få gratis støtte, hjælp, råd og inspiration til at håndtere din angst.

Gå til ANGSTGRUPPEN

 

 


Hvad er angst?

Få klar besked om angstsymptomer, årsager og behandling.

Læs mere

 


Hvis der virkelig ikke er noget, du kan gøre for at ændre dit her og nu, og du ikke kan forlade situationen, så acceptér dit her og nu totalt ved at give slip på enhver indre modstand

Eckhart Tolle