fbpx

Psykoterapeut på Frederiksberg - Specialist i angstbehandling

Gå i terapi og slip angsten en gang for alle

De fleste af mine klienter kommer hos mig på grund af angst.

De har oplevet at have haft angsten som en meget ubelejlig følgesvend i mange måneder eller endda år.

Når de kontakter mig har angsten nået et niveau, hvor den er så ubehagelig og livsbegrænsende, at de tænker: “Nu er det nok! Jeg vil ikke angsten længere!”.

De oplever en stor motivation til endelig at bryde ud af angstens lænker.

Nogle oplever angsten uden at vide, hvorfra den kommer. Angsten opstår måske pludseligt og uden nogen tilsyneladende årsag.

Nogle oplever angsten som en konstant tyngende og urokkelig spændetrøje, mens andre får intense angstanfald, som er så ubehagelige, at de tror, de er ved at blive sindsyge eller ved at dø.

Heldigvis kan man ikke blive sindsyg af et angstanfald. Og man kan ikke dø af angst. Men det kan føles sådan.

Og nogle ved præcist, hvad der sætter gang i angstens kvælertag. Måske er det en fobi eller en specifik person eller situation, der vækker angsten.

Nogle har fundet handlemåder, der holder angsten på afstand eller dæmper den midlertidigt. Det kan være, at de undgår visse personer eller situationer, benytter tvangshandlinger eller udvikler en afhængighed af noget. Sådanne tiltag opleves dulmende på kort sigt, men også dybt livsbegrænsende. Angsten lurer konstant i baggrunden og holder dem i lænke.

I de fleste tilfælde har angsten på et tidspunkt været så ubehagelig, at den ledsages af en angst for angsten. Mange af mine klienter har gået rundt i konstant alarmberedskab over, hvornår angsten næste gang kaprer dem.

Den gode nyhed: Angst kan behandles – og ikke kun symptombehandles

Det er muligt at blive fri for angsten og alle de livsbegrænsninger, den giver. Det er muligt for dig:

  • at få roen tilbage i kroppen.
  • at leve et liv uden de begrænsninger angsten sætter.
  • at få alle bekymringstanker til at sænke sig.
  • at få mere energi og overskud i hverdagen.
  • at opleve en tættere kontakt til dine følelser og behov.
  • at få mere nærvær i dine relationer.

Dette er et liv, hvor angsten ikke sætter dagsordenen. Det er et liv i frihed og i ro.

At bringe folk hertil fra en tilstand af angst er mit speciale. Det er det jeg brænder for. Det er mit kald i livet. Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfuldt.

Når du går i terapi hos mig er målet at opløse angsten permanent ved at:

  1. undersøge årsagerne til dens fremkomst (for der er med garanti en årsag).
  2. undersøge, hvilke følelser – typisk i form af sorg, vrede eller afsky – som ligger under angsten (for der ligger med garanti undertrykte følelser gemt hernede). Kontakten til disse følelser er angstens største fjende – og samtidig vejen til en kæmpe lettelse og forløsning.  

Disse punkter er kernen i psykodynamisk terapi. Der er den terapiform, der videnskabeligt har vist sig at give den mest effektive behandling af angst (Shadler 2010).

I modsætning til visse andre terapiformer, som kun symptombehandler, går psykodynamisk terapi til roden af problemet for at opløse angsten permanent – en gang for alle.

Som certificeret psykodynamisk psykoterapeut vil jeg hjælpe dig, så godt jeg kan igennem hele denne process.  Jeg vil være så støttende og anerkendende som muligt og sørge for, at processen forløber i et tempo, hvor du kan være med hele vejen.

Typisk oplever mine klienter, at angsten dæmpes markant allerede efter bare et par sessioner.

Er du fortsat nysgerrig, så kan du booke din første tid til kun 250 kr. Så kan du få en fornemmelse for, om psykodynamisk terapi hos mig er noget for dig.

Book tid: 1. time kun 250 kr.

Du er også meget velkommen til at ringe på tlf: 61 27 18 99 for en gratis afklarende samtale.

Min klinik ligger på Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg.

Psykoterapeut Lasse Pallesen - Bliv fri af angstsymptomer, stresssymptomer, depression og afhængighed

Referencer

“Jeg er så utroligt taknemmelig for den behandling jeg har fået hos Lasse. Før jeg startede havde jeg den vildeste panikangst. Jeg vågnede om natten badet i sved og jeg orkede ikke at gå uden for en dør. Nu har jeg fået friheden tilbage. Jeg har fået så mange indsigter og er kommet meget bedre i kontakt med mig selv og mine følelser efter mit forløb. Lasse er utrolig rummelig, empatisk, rolig og anerkendende. De varmeste anbefalinger herfra! TAK!”

– Annelise, 45


“Mit forløb med Lasse har været virkeligt godt. Det er utroligt så lidt min angst fylder nu. Lasse er så god til at lytte. Han forstår mig virkelig godt. Og så har han givet mig så mange øjenåbnere. Tusind tak.”

– Erik, 55


“Lasse er er meget tillidsvækkende. Han giver mig ro til at uddybe mine tanker. Jeg føler mig tryg og set i terapien.  Han er også meget anerkendende. Det gør at jeg tør åbne mig op.”

– Line, 27


Book tid: 1. time kun 250 kr.

Hvordan opleves angst? Fysiske, kognitive og adfærdsmæssige symptomer på angst 

Man skelner mellem fysiske, kognitive og adfærdsmæssige symptomer på angst. Her er listet nogle af dem:

Fysiske symptomer

Hjertebanken
Svedeture
Rysten
Mundtørhed
Høj puls
Trykken i maven
Tænderklapren
Åndenød/vejrtrækningsproblemer
Kvælningsfornemmelse
Svimmelhed
Generel uro og rastløshed i kroppen

Kognitive symptomer

Bekymringer
Katastrofetanker
Tankemylder
Tanker, der går i ring
Tvangstanker
Gå i sort / klappen går ned
Nedsat koncentration og hukommelse

Adfærdsmæssige symptomer

Undvigelse af situationer og personer
Tvangshandlinger
Øget afhængighed – eksempelvis af alkohol, stoffer, træning, mobiltelefoni, computer, sex mm.

Typisk vil man kun opleve nogle af disse symptomer. Hvilke symptomer man oplever, afhænger af typen og graden af angst (2)

Hvad kendetegner de forskellige typer af angst?

Se nedenstående for en beskrivelse af de mest almindelige angstformer. Det er vigtigt at pointere, at de forskellige angstformer kan optræde i alle mennesker i større eller mindre grad. Der er altid tale om et spektrum. (2)

OCD

OCD er en angst-lidelse oftest set hos børn og unge. Den er særligt kendetegnet ved tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstankerne opleves som meget ubehagelige og anstødelige og næsten umulige at slippe af med. Mange holder disse tanker hemmelige, da de anses som pinlige og skræmmende.

Tvangshandlinger er rituelle handlemønstre, hvis udførelse opfattes som nødvendige for at forhindre en katastrofe. Man kan godt se at handlingen er meningsløs, men ønsket om at mindske ubehaget i kroppen, er så stort, at man tyer til dem igen og igen. Det giver en ro og lettelse, der kun er midliertidig.

Både tvangstankerne og handlingerne drejer sig som regel et bestemt tema – eksempelvis rengøring, det at tjekke ting i huset, eller seksuelle temaer.

PTSD

PTSD eller postraumatisk stress er angst udløst af en traumatisk begivenhed – eksempelvis overgreb, død eller tortur. Det medfører ofte flashbacks – både i vågen og sovende tilstand – og stærkt ubehag, når man støder på situationer der minder om denne begivenhed. Ubehaget ledsages ofte af tankemylder, fortrængninger og tilsyneladende uforståelige og ukontrollerbare følelser. Mange oplever derfor også et identitetstab.

Generaliseret angst

Folk med generaliseret angst oplever en generel følelse af ubehag og overdreven bekymring om alt muligt. Angstens nærvær er der hele tiden og siges at være “fritflydende”, idet den ikke behøver athandle om noget specifikt. Angsten giver ofte et stort ønske om kontrol og forudsigelighed, og giver i øvrigt mange fysiske symptomer.

Fobier

Fobier forekommer når vores angst er bundet op på en ganske specifik objekt eller situation. Der kan eksempelvis være tale om:

– Social angst (situationer med mange mennesker er angstprovokerende, for man er bange for, hvad andre tænker om en, eller man kommer til at gøre noget pinligt)

– Araknofobi (angst for edderkopper)

– Agorafobi (angst for åbne pladser)

– Klastofobi (angst for lukkede rum)

– Akrofobi (angst for højder)

Panikangst

Panikangst er kendetegnet ved at opstå pludseligt og ofte uden en klar årsag. Det kan føles meget voldsomt – som et sammenbrud af krop og tanker og med en enorm hjertebanken samt rysteture, svedeture og svimmelture. Voldsomheden får nogle til at tro, at de er ved at dø eller blive sindsyge. Samtidig udvikles en angst for at opleve endnu et angstanfald. Man bliver bange for angsten.

Forskellen på frygt og angst

Inden for den psykodynamiske tilgang skelnes der mellem frygt og angst, skønt de kan føles ens og har fælles symptomer.

Frygt opstår, når noget i verden er truende for os. Det kan være et truende dyr, en voldelig person eller en farlig genstand, der kommer imod os.

Frygtens formål er at få os til at reagere på faren – ved enten at flytte os fra den eller konfrontere den. Hele vores krop sættes i alarmberedskab. Blod føres til lemmerne, og vores hjerne fyldes med signalstoffer, der får os til at tænke hurtigere og klarere. Frygten er med andre ord meget hensigtsmæssig for vores overlevelse.

Angsten har modsat frygten ingen ydre trussel, men skabes indefra. Vores krop reagerer, som om der var en fare. Men den er der ikke. Faren eksisterer kun i den angstramtes sind, der ikke er rask. Dette sind ænser ikke verden sådan som den er, men derimod i en forvrænget, overdreven farlig og negativ udgave.

Hvor frygten er hensigtsmæssig og reel, er angsten er uhensigtmæssig og forestillet og bør derfor aflæres af kroppen.(2) Men hvorfra stammer denne angst?

Årsager til angst – barndomssvigt og traumer

Angst grundlægges i de fleste tilfælde i vores barndom. Her oplever vi uundgåeligt episoder med svigt i form af enten neglekt eller en fornemmelse af, at vores følelser er forkerte eller upassende. Graden og antallet af svigt vil naturligvis variere ganske kraftigt fra barn til barn, men ingen kan sige sig helt fri fra dem.(2)

I disse svigtepisoder, hvor vores følelser ikke anerkendes, mangler vi kærlighed, omsorg og empati og oplever i stedet en afstandstagen fra vores primære omsorgspersoner. En sådan oplevelse udgør kimen til angst, fordi den livsvigtige relation til vores omsorgspersoner opfattes som værende under pres. Som det lille barn, må den relation jo for alt i verden ikke briste. Det ville være livsfarligt!

Med andre ord lukker vi af for en følelse, fordi det tidligere i livet har været farligt eller angstfyldt at tillade den.  

Jo oftere sådanne episoder hænder, jo mere vil barnet miste tillid til omverdenen og sig selv, blive overbevist om, at han/hun ikke er god nok og få indkodet i sin krop, at følelser er farlige, uacceptable eller ligegyldige. Barnet vil dermed udvikle angst for sine følelser – en tilstand, der kan forfølge barnet resten af livet (og i øvrigt også føre til depression afhængig af barnets forsvarsmekanismer).

Ovenævnte mekanisme betyder også, at der altid gemmer sig følelser – typisk vrede, sorg eller afsky – under angsten. Når vi så senere i livet støder ind i situationer eller personer, der aktiverer en specifik følelse, der var forbudt, uacceptabel eller ligegyldig i vores barndom, vil kroppen automatisk gå i alarmberedskab – angsten tager over. Jo større angst desto større underliggende kraft i form af undertykte og tilbageholdte følelser.

At anerkende barnets følelser bliver derfor forældrenes vigtigste rolle for at forebygge fremtidig angst hos barnet. Med anerkendelse menes ikke, at man accepterer alt, hvad barnet gør og vil, men at barnet bliver set og hørt og får en oplevelse af forståelse, accept og empati – frem for at blive ignoreret, skældt ud eller gjort forkert i sine følelser.

I kraft af forældrenes reaktioner på barnets følelsesliv, er de den absolut mest betydningsfulde formgiver af barnets evne til være med sine følelser. Og jo bedre denne evne er, desto mindre angst vil barnet opleve, når det bliver ældre. Jo mere følelserne får plads, desto mindre plads vil der være til angsten.

Definition på angst

På baggrund af ovenstående kan vi nu definere angst som:

En ubehagelig, anspændt fornemmelse aktiveret af følelser af sorg, vrede el. afsky, som kroppen har fået indkodet som værende farlige gennem traumer og barndomssvigt.

Måder at dulme angsten på – forsvarsmekanismer

Når vi oplever angst – hvad end den er lille eller stor – vil vi typisk aktivere forsvarsmekanismer. Dette sker som regel på et ubevidst plan.

Forsvarsmekanismerne er kroppens måde at flygte fra, beskytte os mod eller mindske ubehaget på. De kan bl.a. involvere benægtelse, fortrængning eller undgåelse af ubehagelige situationer.

Lad os tage et eksempel på, hvordan forsvarsmekanismerne kan fungere.

En person oplever ubehag, fordi en kollega har taget al æren for personens arbejde. Den følelse, der inderst inde vækkes i personen er vrede – der er sket en uretfærdig hændelse. Men da personen fra barnsben har fået indkodet i sin krop, at vrede er en farlig og upassende følelse, siger han ikke kollegaen imod. Han er konfliktsky og står ikke op for sig selv.

I stedet benytter han måske en eller flere af følgende forsvarsmekanismer. 

  • han lader vreden gå udover sin kæreste eller børn derhjemme (forskydning),
  • han bilder sig selv ind, at han ikke har nogle følelser over for kollegaen (benægtelse),
  • han bliver mut og stille (undertrykkelse),
  • han bilder sig selv ind, at kollegaen jo har brug for den lønforhøjelse, som nu kan komme til ham (rationalisering og altruisme)
  • han indrømmer, at han er lidt sur, men ikke mere end det (minimering) 
  • han begynder at arbejde endnu hårdere og i døgndrift på det næste projekt (kompensering)
  • han bilder sig selv ind, at han aldrig får æren for noget som helst i livet (overdrivelse)
  • han bilder sig selv ind, at han ikke selv fortjener æren for arbejdet – at han ikke er god nok (selvkritik, vreden vendes indad)

Særligt sidstnævnte forsvarsmekanisme er i øvrigt kendetegnende for folk med depression.

Alle disse forsvarsmekanismer forvrænger den sandhed, at han er vred på kollegaen. De forhindrer ham i at mærke den vrede, der skal til, for at han kan komme ud af ubehaget og stå op for sig selv og konfrontere kollegaen. Forsvarsmekanismerne er blevet en hæmsko for ham og bør derfor bevidstgøres og aflæres.

Ligesom angst bliver langt de fleste af vores forsvarsmekanismer formet i vores barndom. Mange af forsvarene er kopier af vores forældres forsvar. Vi kopierer vores forældres måder at undertrykke følelser på, fordi vi tænker, at det er den mest hensigtsmæssige reaktion. Eksempelvis vil børn, hvis forældre er konfliktsky (undertrykker vreden) ofte også selv få indkodet dette mønster. Ved at gøre det samme som vores forældre, undgår vi at skuffe dem, eller gøre dem kede af det eller vrede. Vores forsvar tjener et sådant indordnende formål, når vi er små, men mange af dem giver os problemer, når vi bliver voksne, fordi de er hæmmende for vores livsudfoldelse jf. ovenstående eksempel.

Det skal siges, at ikke alle forsvarsmekanismer er uhensigtmæssige. For at kunne indgå i sociale sammenhænge, have situationsfornemmelse og udøve vedholdenhed og disciplin kræves der, at vi sommetider tilsidesætter vores egne behov til fordel for andre.

Eksempelvis kan det være hensigtsmæssigt at undertrykke glæden ved at lige at have vundet i lotto, hvis du er sammen med personer, der lige har mistet én, de har kær. Forsvarene er på denne måde med til at forme vores etik, moral og anstændighed.

Problemerne opstår, når forsvarene styrer vores liv og konsekvent hindrer adgangen til vores følelsesmæssige kompas.

Afhængighed som forsvarsmekanisme

Når vi tyer til afhængigheder, er dette også en forsvarsmekanisme. Oftest flytter afhængighederne fokus fra kroppen til tankerne eller fra indre fornemmelser til ydre stimuli.

Der kan være tale om afhængighed af computerspil, mobiltelefon, mad, tv, arbejde, penge, træning, sex, isolation, alkohol, stoffer eller endda af ens tanker. Særligt personer, der også er deprimerede oplever at ruminere dvs. at være afhængige af sine tanker, der kører rundt i det samme mønster om og om igen.

Afhængighederne dulmer vores angst midlertidigt, fordi de flytter vores fokus fra det angstprovokerende til det trygge og vanlige. I afhængighederne oplever mange den tryghed, omsorg el. trøst som de manglede at få som barn. Det er de samme signaler i hjernen, som frigives. 

Afhængighederne er svære at komme af med. For når vi oplever en stærk afhængighed, som ikke næres for en stund bliver vi utilfredse og flytter fokus fra her-og-nu til fremtiden – en fremtid, hvor vi igen kan nære afhængigheden og mærke trygheden og velværen igen… for en stund.

Tilfredsstillelsen af afhængighed lader til at være den eneste vej ud af vores dårligdom, hvorfor vi tyer til den igen og igen. Vi fortsætter med at vade rundt i denne onde cirkel af afhængighed, velvidende at den lukker af for kontakten til vores følelser – og dermed for vores fysiske og psykiske velvære.

Behandling af angst – terapi og eksponering

Forsvarsmekanismer, afhængigheder og i øvrigt også det meste medicin fungerer kun som midliertidige smertestillende. De er dulmende, men fjerner ikke angsten – kun nogle af dets symptomer. Angsten vil komme retur, hvis vi ikke går til roden af problemet. At gå til roden af problemet indebærer, at vi:

  1. undersøger angstens oprindelse (typisk ved at undersøge barndomssvigt eller traumer jf. ovenstående. Ved at forstå til fulde, hvorfra angsten stammer, vil vi opleve mere barmhjertighed med os selv og vore valg) 
  2. komme i kontakt med de følelser, der ligger under angsten (typisk vrede, sorg eller afsky). Når vi mærker disse følelser – og at de ikke er farlige –  vil angsten på magisk vis fordufte. En følelse mærket rent kan ikke eksistere sammen med angsten. For at mærke vores følelserne rent, må vi også blive bevidste om vores forsvarsmekanismer.
  3. konfrontere det, som giver os angst (angsteksponering).

Alle tre ovennævnte punkter kan imødekommes gennem terapi – særligt psykodynamisk terapi med dets fokus på angst, forsvar og følelser og ubevidste mønstre. Her udforskes i et trygt rum angstens oprindelse, dets tilhørende  forsvarsmekanismer og bagvedliggende følelser samt de forskellige måder, hvorpå angsten kan konfronteres gennem konkrete handlinger i den virkelige verden.

Faktisk anser mange terapeuter angsten som et venligt væsen, der viser os hvorhen vi skal rette vores opmærksomhed for at, vi kan blive frie og leve et liv i overensstemmelse med, hvem vi i virkeligheden er.  Ingen angst – ingen udvikling.

Som Kierkegaard skriver: “Angst giver drømme og længsler vinger“.

Ønsker du at slippe din angst?

Så book en tid til en samtale hos psykoterapeut MPF Lasse Pallesen. Lad os sammen udforske din angsthistorie, så du kan blive fri af angstens lænker. Lige nu kan du få første samtale for kun 250 kr.

Book tid: 1. time kun 250 kr.

Kilder:

(1) Shedler J.The Efficacy of Psychodynamic Psychotherapy,” American Psychologist (Feb.–March 2010): Vol. 65, No. 2, pp. 98–109.

(2) Thanel, B 2019: “Begrebet angst – i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP). Om signalangst og det ubevidste”, Dansk Psykologforening, https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/fagartikler-psykologi-viden/begrebet-angst-i-intensiv-dynamisk-korttidsterapi-istdp-om-signalangst-og-det-ubevidste/ 

 

Kontakt psykoterapeut i København MPF Lasse Pallesen


    Adresse

    Roskildevej 46,

    2000 Frederiksberg

    • 61 27 18 99