Ifølge den canadiske læge Gabor Maté (1) er afhængighed defineret ved enhver handling, som en person føler trang til, fordi han/hun oplever en nydelse el. lettelse derved på kort sigt. Men på lang sigt lider han/hun negative konsekvenser. På trods af de negative konsekvenser føler personen sig ude af stand til at stoppe aktiviteten.
Afhængighed kan derfor være af alt mulig fra stoffer, koffein, alkohol, gambling, sex, shopping, arbejde, penge, mad, computerspil, brug af mobiltelefoner osv.
Hvis du igen og igen oplever en trang til nogle af disse ting, fordi de giver dig nydelse eller en følelse af lettelse, selvom de har negative konsekvenser for f.eks. dit helbred, dine relationer, dit arbejde, dit energiniveau, dit nærvær eller dit selvværd, så er der tale om en afhængighed.
Når folk bliver spurgt, hvad de opnår ved deres afhængighedsadfærd, er svarene:
Alle svarene handler med andre ord om at lindre en smerte. Dette er vigtigt for ethvert menneske. Vi har alle brug for at lindre vores smerte. Og opleve den indre ro og frihed, som kommer deraf.
Så med andre ord: Det er ikke afhængigheden, der er det virkelige problem. Afhængigheden er et forsøg på at løse et problem. Og problemet har at gøre med opfattelsen af ikke at være betydningsfuld nok, at vi ikke er nok værd, at vi ikke har kontrol nok i vores liv, at vi oplever for meget smerte – for meget stress og angst.
Det er disse lidelser, som afhængighederne lindrer. Det er disse tomrum, som afhængighederne udfylder – midlertidigt.
Med denne bevidsthed, giver det ingen mening at se afhængighed som et valg. For ingen vælger at lide.
Og det vigtige spørgsmål bliver derfor. Hvad skete der i dit liv, som kan have skabt så meget lidelse, så meget indre uro, så lavt et selvværd, så meget mismod, så lidt kontrol over dit liv, at du blev nødt til at håndtere det gennem en afhængighed?
Dette spørgsmål – denne undersøgelse – er for mig helt essentiel for at kunne slippe en afhænghed. Når vi får den forståelse og får udtrykt den sorg og vrede, der har ulmet i os lige siden, begynder vi at få en barmhjertighed med os selv og vores livssituation. Skammen begynder at fordufte, selvværdet løftes, og behovet for at dulme vores smerte gennem afhængigheder bliver helt automatisk mindre.
At slippe afhængigheden bliver på denne måde ikke en kamp, men en helt naturlig konsekvens af, at have bearbejdet den underliggende smerte.
I denne proces kan en psykoterapeut være en stor hjælp. Som certificeret psykodynamisk psykoterapeut med vil jeg hjælpe, så godt jeg kan igennem hele denne process. Jeg vil være så støttende og anerkendende som muligt og sørge for, at processen forløber i et tempo, som ikke på nogen måde er overbelastende.
Er du fortsat nysgerrig, så kan du booke din første tid til kun 350 kr. Normalprisen er 750 kr. Så kan du få en fornemmelse for, om psykodynamisk terapi hos mig er noget for dig.
Book tid: 1. samtale (50 min) kun 350 kr.
Du er også meget velkommen til at ringe på tlf: 61 27 18 99 for en gratis afklarende samtale.
Min klinik ligger på Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg.
Kilde: Maté, Gabor. 2020, A New Look at Addiction, Wholehearted.org

Som et nyt og underholdende tiltag, kan du nu få tydet din drøm af en kunstig intelligens her på siden.
Helt uforpligtende.
Så læs her om, hvordan psykodynamisk terapi kan hjælpe dig ud af angsten – effektivt og permanent.
En lukket gruppe, hvor du kan få gratis støtte, hjælp, råd og inspiration til at håndtere din angst.
Få klar besked om angstsymptomer, årsager og behandling.
“Du skal ikke søge lykken. Hvis du søger det, vil du ikke finde det, fordi at søge er det modsatte af lykke .
– Eckhart Tolle
