fbpx

Drømmes betydning for lindring af traumer

Hvordan kan drømme lindre traumer?

Denne artikel omhandler, hvordan drømme kan være et fantastisk redskab til at lindre og sommetider endda helbrede traumer. Faktisk er det drømmenes primære funktion af helbrede vores psyke ved at belyse, hvad vi fortrænger i vores vågne tilstand.  Lad os starte med at dykke ned i, hvordan traumer opstår.

Hvordan opstår et traume?

Traumer opstår på baggrund af hændelser i fortiden, der har været så følelsesmæssigt voldsomme, at vi ikke har kunnet reagere på en sund måde. Oplevelsens voldsomhed er så belastende for vores psyke, at kroppen fryser, går i chok eller aktiverer dets kamp-flugt-system, hvorved den enten går til angreb eller flygter. I denne tilstand er vi ude af stand til at mærke de følelser af sorg og vrede, som oplevelsen i virkeligheden vækker inde i os.

Eksempler på traumeoplevelser kan være:

  • Overfald og vold
  • Krigsoplevelser, terror og naturkatastrofer
  • Alle former for voldsomme ulykker
  • Sygdom, operationer og dødsfald
  • Svigt – specielt i barndommen  

Mange traumer opstår netop i barndommen, fordi vi her er ekstra sårbare. Vi har hverken ord, begreber eller erfaringer nok til at begribe, hvad der foregår, og hvad konsekvenserne bliver. Og vi kan heller ikke sige fra. Hvis barnet oven i købet er alene og ikke har en trøstende, støttende og forstående omsorgsperson at dele oplevelsen med, vil traumet blive endnu større og påvirke barnet langt ud i fremtiden. Tilstedeværelsen af omsorgsfulde og kærlige personer er helt centralt for at forebygge traumereaktioner.

Symptomer på traumer

Den traumatiserende oplevelse sætter sig i kroppen – potentielt set resten af livet. Det kan give udslag i voldsomme flashbacks, spændinger, uro, pludselige vredesudbrud, stress, depression og søvnbesvær.

Ofte vil vores psyke også etablere forsvarsmekanismer såsom fortrængninger, benægtelser og undvigelser for at beskytte os mod at komme i kontakt med de følelser, traumeoplevelsen vakte. Mange traumer ligger derfor gemt i os et ubevidst sted. Vi er måske ikke en gang klar over traumets oprindelse eller eksistens. Måske har vi blot en svag anelse om, hvor traumet kommer fra, men tør ikke snakke om det, tænke over det og da slet ikke visualisere det. 

Drømme som helbreder af traumer

Selvom disse forsvarsmekanismer beskytter os mod at mærke traumet igen, er de også med til at fastholde os i en låst position, hvor traumet konstant lurer i baggrunden og kaster en mørk skygge over vores liv. Drømmene forsøger imidlertid at bryde disse forsvar ned. De vil gerne have os til at erkende traumet og dets oprindelse og få os til at genopleve det, så vi til sidst kan acceptere det, der er sket. Kun på denne måde kan traumet oprigtigt ophæves. 

Under daglig tale går disse drømme under navnet mareridt og er ofte forbundet med negative associationer, men i virkeligheden rummer de et dybt helende potentiale.

Hvis vi endnu ikke er klar til en komplet genoplevelse af traumet, vil mareridtene på nænsom vis benytte mærkelige symboler og billeder for at kommunikere til os om traumet. Det er en mere skånsom måde at gøre os opmærksom på traumeoplevelsen, end hvis drømmen havde gennemspillet hele oplevelsen, helt som den rent faktisk udspillede sig. 

Jo mere vi lytter til disse drømme, reflekterer om det, taler om dem og byder dem velkommen i vores liv, desto mere vil drømmene udfolde hele den traumatiske oplevelse. Og til sidst vil der ske noget magisk. Mareridtene vil stoppe og en accept af den traumatiserende oplevelse vil gro inde i dig. Samtidig vil symptomerne aftage, og du vil opleve en nyfunden frihed og vitalitet i dit liv. Traumet er blevet forløst.

Går du selv rundt med et uforløst traume?

Så book en tid til en konsultation hos traumeterapeut og drømmetyder Lasse Pallesen – enten fysisk eller over tlf. Så kan vi sammen kaste lys over traumets skygge.

Book tid

 

______

Kilder

1) Levine, P. 2008:  Healing Trauma, Sounds Best

2) Hem, L. 2002: Drømme – Psykoterapi og REM-søvn, Frydenlund


 

Få tydet din drøm gratis af kunstig intelligens

Som et nyt og underholdende tiltag, kan du nu få tydet din drøm af en kunstig intelligens her på siden.

Ja, lad mig prøve det

 


 

SÆRLIGT TILBUD PÅ TERAPI: Få din 1. samtale til kun 350 kr.

Helt uforpligtende.

book tid

 


 

Har du angst?

Så læs her om, hvordan psykodynamisk terapi kan hjælpe dig ud af angsten – effektivt og permanent.

Læs mere

 

 


 

Bliv medlem af ANGSTGRUPPEN på facebook

En lukket gruppe, hvor du kan få gratis støtte, hjælp, råd og inspiration til at håndtere din angst.

Gå til ANGSTGRUPPEN

 

 


Hvad er angst?

Få klar besked om angstsymptomer, årsager og behandling.

Læs mere

 


We do not “come into” this world; we come out of it, as leaves from a tree. As the ocean “waves,” the universe “peoples.” Every individual is an expression of the whole realm of nature, a unique action of the total universe.

Alan Watts