Denne artikel omhandler vigtigheden i at være i kontakt med de fire grundfølelser: Glæde/kærlighed, sorg, vrede og afsky.
Grundfølelserne er de indre fornemmelser, vi mærker i kroppen. De er reaktioner på, hvad der sker omkring os. De kan ikke bestilles på kommando. De lader sig ikke viljestyre. Og de er aldrig forkerte.
Det er grundfølelserne, der fortæller os, hvad vi elsker og afskyr, hvornår det er på tide at sige fra, hvem der betyder noget for os, og hvad der giver mening i livet. Grundfølelserne gør, at vi kan træde i karakter, som dem vi i virkeligheden er. De gør, at vi kan være tydelige, selvsikre, kreative, modige, livfulde, nærværende, empatiske, autentiske og kærlige – over for os selv og andre. De gør, at vi kan mærke vores eget værd og lade os styre af vores indre kompas.
Hvis blot vi kunne være med vores følelser, ville der ikke være noget, der hed skam, angst, bitterhed, depression, jalousi, stress eller dårligt selvværd. Psykosomatiske lidelser ville heller ikke eksistere. Vi ville tvivle mindre, bekymre os mindre og være mindre trætte.
Alle disse negative tilstande kommer af, at vi undgår eller blokerer for de dybeste signaler i os selv – vores grundfølelser. Vi forlader os selv ved at forlade eller undertrykke de følelser, som er vores bedste allierede mod psykisk lidelse.
Så hvorfor gør vi det ikke bare? Hvad forhindrer os i at være i kontakt med vores følelser?
Det korte svar er, at grundfølelserne vækker en anden følelse i os, som er meget ubehagelig – angst. Tidligt i livet har vi uundgåeligt oplevet situationer, hvor vores følelser ikke blev accepteret, anerkendt og værdsat og i stedet gemte vi dem væk – undertrykkede dem. Vi turde ikke udtrykke dem af frygt for omgivelsernes reaktion. Ofte lukker vi ned for de følelser, der gjorde vores forældre angste. Sådanne oplevelser gør, at vi bliver bange for vores følelser. De bliver behæftet med angst. Og hermed er et mønster lagret i vores krop.
Med andre ord lukker vi af for en følelse, fordi det tidligere i livet har været farligt eller angstfyldt at tillade den.
Her kan du i øvrigt læse mere om angst og dens årsager, symptomer og behandling.
Ikke alle oplever angsten, når en følelse trænger sig på. Det er fordi, de fleste af os opbygger alverdens forsvarsmekanismer til at beskytte os mod angsten. Den er så ubehagelig, at vi lader os distrahere, fortrænger, benægter og rationaliserer, så vi slipper for at mærke, hvad der sker i vores krop. En liste over alle disse forsvarsmekanismer kan ses nederst på siden.
Sådanne forsvarsmekanismer har været hjælpsomme til at beskytte os mod angstens kvælertag tidligere i livet. Deres berettigelse har været meningsfuld. Men mange af dem er ikke nødvendige længere. Vi er ikke længere hjælpeløse børn, der er fuldstændig afhængige af vores omsorgspersoner. Vi behøver ikke at indordne os nu som voksne. Vi er frie til at tage magten tilbage og stå op for os selv ved at opløse de destruktive forsvar og begynde at mærke os selv igen.
Forsvarenes destruktive slagside er, at de hindrer adgangen til vores grundfølelser og afskårer os fra at mærke os selv, og hvordan vi i virkeligheden har det med vores omverden. Men den gode nyhed er, at selv den største mur kan opløses.
Da Bent var et par år gammel, havde han en meget temperamentfuld og udadreagerende far. Ofte når Bent var utilfreds eller frustreret over ikke at få et behov opfyldt – såsom at få en is, at være oppe til sent på aftnen, at undgå at få børstet tænder etc – blev faren voldsomt sur og reagerede ved at skælde Bent ud højlydt. Det gjorde Bent bange.
Hermed skete der en negativ kropslig programmering, som gik på, at hvis Bent viste sin frustration el. vrede, ville det føre til et dybt ubehag, når modreaktionen fra faderen indtraf. Grundfølelsen vrede var blevet behæftet med angst.
Inden længe opgav Bent sin egen vrede. Og han fik tanker om at være forkert, når vreden trængte sig på. I stedet undertrykkede han den. Han undlod at give udtryk for sine ønsker og behov. Det ville der jo ikke alligevel ikke komme noget godt ud af. Tværtimod.
Senere i livet udviklede Bent sig til at være meget pleasende over for andre. Når nogen trådte over Bents grænser, blev han mut og stille. I virkeligheden ulmede vreden i ham, men den kom ikke til overfladen. Han sagde aldrig nogen imod. Og han sagde sjældent sin mening højt. Han fremstod vag, næsten usynlig, og det var svært at tyde for andre, hvor man egentlig havde ham. I virkeligheden vidste han ikke selv, hvad han gerne ville, for kontakten til følelsernes kompas var beskadiget.
Til tider flød bægeret over for Bent. Vreden havde ulmet i ham, at han måtte give slip i et enormt raserianfald, som han ikke kunne kontrollere. Det gik mest ud over hans nære.
Dette er naturligvis et karikeret billede på, hvordan følelser, angst og forsvar hænger sammen, og på hvordan tidlige barndomsoplevelser kan forme et voksent menneskes måde at være i verden på. I virkeligheden havde Bent brug for anerkendelse, empati og accept fra faderen. Ikke at faderen skulle tillade alle Bents ønsker, men at han på rolig og empatisk vis viste og fortalte, at han forstod Bents behov. I så fald ville Bent have haft en meget bedre adgang til den værdifulde følelse af vrede senere i livet.
Grundfølelserne bør ses som dine bedste allierede. De har altid et vigtig budskab til dig. Øv dig i at se selv negative følelser som et svar på, hvad der sker i dit liv, og hvad der betyder noget for dig.
Stefan Green opsummerer grundfølelsernes vigtighed meget godt:
“Det korte svar på, hvad man bruger de pokkers grundfølelser til, er derfor, at de er fundamentale for at kunne træde i karakter, uerstattelige som navigation når man skal træffe beslutninger, samt uundværlige som middel til at mærke, at man lever.”(1)
Så kan et terapiforløb være en god mulighed. Terapirummet udgør en sikker zone, hvor du kan få lov til trygt at udtrykke nogle af de følelser, der til daglig er gemt væk.
I øjeblikket kan du få første samtale (50 min.) for kun 350 kr. Tilbuddet er helt uforpligtende. Du kan booke tid her:
Book tidHer kan du i øvrigt se mine andre ydelser og priser.
Kilder:
(1) Green, S: Introduktion til grundfølelser. Gestaltterapeutisk klinik. https://www.gestaltterapi.info/artikler/grundfolelser.html
Undertrykkelse er en bred betegnelse over det, der sker, når vi ikke lader en følelse komme til udtryk. Følelsen vækker angst, så vi undertrykker, for at dulme angsten. Undertrykkelse er oftest nemmere ved at blive gjort bevidst end fortrængning. Man kan godt være nogenlunde bevidst, om det man undertrykker.
Undertykkelse af følelser, vil typisk i sociale sammenhænge komme til udtryk i form af tilbageholdenhed og afstandstagen.
Eks: En person lukker sig i følelsesmæssigt over for andre, fordi han ikke tør udtrykke sine følelser
Eks: En person, der undertrykker sin seksuelle følelser, fordi de var forbundet med noget djævelsk el. forkert i barndommen.
En person fornægter, at noget er sket for at undgå at stå ved den ubehagelige hændelse.
Eks: En person fornægter at et familiemedlem er død, fordi det er traumatisk.
Eks: En arbejdsnarkoman nægter at indse, at hans overdrevne fokus på arbejde har negative konsekvenser for ham selv og hans familie.
En person glemmer ubevidst at noget er sket, fordi hændelsen er traumatisk eller upassende. Hændelsen afspærres fra et bevidst sted i hjernen.
Eks: En person fortrænger en episode, hvor han blev pinligt udstillet som barn i folkeskolen.
En person flygter fra et fysisk sted, der vækker angst. Arbejdsnarkomani eller konstante afledningsmanøvrer som f.eks. overdrevent brug af sociale medier – kan også betragtes som en form for flugt fra at erkende tingenes tilstand. At udskyde vigtige ting kan også ses som en flugt.
Eks: En flygtning tør ikke gense sit barndomshjem, fordi han er angst for, hvad det vil vække i ham.
Eks: En arbejdsnarkoman flygter fra problemerne derhjemme ved at arbejde non-stop.
Eks: En person ved med at udskyde, det at følge sin drøm fordi drømmen involverer nogle angstprovokerende handlinger.
En person tænker overdrevent meget på andre for at undgå at rette opmærksomhed på sig selv.
Eks: En person benytter altid lejligheden til at flytte fokus over på andre personer for at afværge en forholden til sig selv.
En person kan benytte sig af humor for at skabe afstand til eller bagatellisere det, han skal forsvares imod. Ofte vil et simpelt smil kunne afsløre denne afstandstagen.
Eks: En person smiler, når han fortæller om, at han ikke har problemer med at dedikere sig til et fast forhold.
Regression sker når vi begynder at opføre os som om, vi var i et barnligt stadie – et stadie, hvor vi ikke behøvede at tage ansvar for vores handlinger, men hvor vi bare kunne lade tingene ske. En person kan blive fikseret af et tidligere udviklingsstadie, hvis man er i en udviklingsfase, og har brug for den ro og tryghed, der kunne ligge på et tidligere tidspunkt af sit liv.
Eks: En voksen person indtager fosterstilling, når hans kone skælder ham ud.
Sublimation sker, når vi har en interesse eller et ønske, som forekommer uacceptabelt i vores sociale omgangskreds, og derfor finder en modereret, adaptiv og kompromitterende måde at udleve denne interesse eller ønske.
Eks: En person, der søger spændingen og finder tilfredsstillelse ved at destruere og bliver soldat og går i krig.
Eks: En person med uacceptable seksuelle følelser udlever disse til dels gennem kunstneriske kreationer.
Intellektualisering / rationalisering sker, når vi søger at argumentere mod vores impulser ved at indoptage rationelle, logiske eller moralske argumenter for at impulsen er upassende. Vi tænker, overvejer, intellektualiserer og taler følelserne ihjel. Tankemylder kan opstå, så vi undlader at forholde os til vores følelser.
Eks: En person undlader at følge sin impuls til at drikke en drink, fordi det er ”sundhedsskadeligt”.
Eks: En person rationaliserer, at det er vigtigt at vaske hænder overdrevent mange gange for at undgå at blive syg.
Eks: En alkoholiker argumenterer for, at alkoholen er god for ham, fordi den gør ham bedre i stand til at sove om aftenen.
En person opfører sig vildt og udfarende, som erstatning for at stå ved sine egentlige følelser.
Eks: En person opfører sig voldeligt i ungdomsklubben som reaktion for indebrændt vrede mod sin far.
En person handler modsat af, hvad han egentlig helst ønsker. Han indoptager en dikotomisk tankegang.
Eks: En person er forelsket i én, han ikke bør forelske sig i og begynder at udtrykke vrede over for vedkommende.
Eks: En overdrevent omsorgsfuld person kan skjule sine sadistiske ønsker.
Splitting er en ekstrem form for reaktionsdannelse, hvor personen kun kan opfatte ting sort-hvidt. Splitting består af de to underbegreber idealisering og devaluering. Enten idealiserer vedkommende en egenskab eller en situation, hvorved der forekommer et overdrevent og urealistisk positivt billede af virkeligheden eller også devalueres der, hvorved det modsatte billede bliver skabt. Begge er ude af takt med virkeligheden.
Eks: En barn, der elsker alt ved sin mor, fordi hun har købt en kage, men pludselig hader barnet alt ved hende, fordi barnet kun må få et stykke.
En person kompenserer for mangler ved ham selv, som han ikke bryder sig om, ved at fokusere overdrevent meget på andre træk, som kan kompensere herfor.
Eks: En person, der føler sig meget grim, kan kompensere herfor ved at være meget vittig eller charmerende.
En person identificerer sig med en anden for at formilde el. retfærdiggøre dennes handlinger. Identifikation med det tabte eller uopnåelige kærlighedsobjekt tjener et defensivt formål, idet man til en vis grad fritages for at føle savnet.
Eks: Et offer for vold identificerer sig med sider af gerningsmanden for at undgå at stå ved sine egentlige impulser såsom intens hævn el. vrede.
Eks: Et barn identificerer sig med sin vrede far, som anses som en trussel. Identifikation gør at barnet indoptager nogle af faderens personlighedstræk.
En person ser en side i en anden, som han selv ejer, for at aflaste, forstå og for at få en følelse af fællesskab. Forestillingen fjernes fra jeget og tillægges en anden. Man ser sider i sig selv, eller sider man gerne vil have i sig selv. I forhold til forelskelse; vi forelsker os i den andens sårbarhed, som vi kender fra os selv, samt de sider af den andens personlighed, som vi selv ønsker at have mere af.
Eks: En billist, som selv er i en negativ stemning bliver hurtigt irritereret over for en anden billist, som han synes kører for langsomt.
En person indoptager en kvalitet eller personlig egenskab, som en anden tillægger ham. Eks: En forælder fortæller konstant sit barn, hvor dårlig det er til matematik. Barnet tror på, at det er sådan det er.
Eks: Et barn bliver spirituelt som voksen på baggrund af en introjektion fra sine forældre.
En person lader sine følelser over for en anden lade gå ud over en helt tredje udeforstående person.
Eks: En far kommer hjem fra arbejde efter at være blevet skældt ud af sin chef og begynder at skælde ud over for sin kone.
I stedet for at se realistisk på tingene bliver personen opslugt af drømme og fantasier om fremtiden. Dette gøres for at udelukke el. udskyde tanker om en negativ situation. Man kan også idealisere en anden person eks. ved forelskelse.
Eks: En fodboldfan er sikker på at hans hold vil vinde selvom de egentlig er håbløst bagude.
Eks: En person fortæller om, hvor overidyllisk sin barndom har været – selv om dette i virkelighed en overreaktion.
En forsvarsmekanisme som afsløres gennem fysiske træk. Hoste, tab af stemme, paralyse, blindhed og eller fysiske smerter kan være eksempler herpå.
Eks: En person mister stemmen, som et resultat af undertrykte følelser.
Eks: En person udøver cutting, for at undgå at mærke sig selv.
En person forlader nærmest sig selv psykisk– går nærmest i chok – fordi en oplevelse er uhåndterlig.
Eks: Ved et skoleskyderi står et gidsel fuldstændig paralyseret af hændelsen – måbende og uden at gøre noget.
En person forsøger at gøre sin skamfulde handling godt igen ved at gøre alt muligt for den anden.
Eks: En kvinde råber af sin mand – derefter laver hun et lækkert måltid til ham.
Neurotisk reaktion over for emner, individet har svært ved at tænke på eller sige noget om. I stedet lader han/hun emnet repræsentere ved et symbol.
Eks: En person kan få et indre billede af et kors som repræsentation for angst vedr. døden.
Enhver følelse kan også bruges som forsvar. Eksempelvis kan sorg være et forsvar for vrede eller omvendt. Det at være passiv-aggressiv er også en forsvarsmekanisme. Det samme er, når man vender vreden indad.
Eks: En person, der har mistet en anden person, kan udtrykke vrede i en sorgfuld periode.
Eks: En person, der uretmæssigt er blevet skældt ud, føler sig dum og mindreværdig (vreden vendes indad)