fbpx

Hvorfra kommer lavt selvværd?

Tanker om ikke at være god nok er ikke medfødte

Mange af mine klienter kommer til mig med tanker som: “Jeg er ikke god nok”. “Jeg er uønsket”. “Jeg er ikke værdig til kærlighed”.

Det er en overbevisning, der er så dybt forankret i deres bevidsthed, at den er vanskelig at rokke ved. Det er faktisk umuligt at overbevise dem om det modsatte uden at undersøge, hvorfra overbevisningen stammer. Så hvorfra kommer det lave selvværd?

Næsten altid bringer undersøgelsen os tilbage til barndommen. Den bringer os tilbage til minder, hvor forældre var så stressede, udbrændte eller ulykkelige, at de ikke havde overskuddet til at rumme det lille barns følelser af vrede, frustration og kedafdethed. Og hvad sker der så?

Ethvert barn er meget narcisistisk anlagt. Det tror, at alting handler om sig selv. Så når barnets forældre har det svært, tolker barnet det som om, det er barnet selv, der er noget galt med. Barnet tager det personligt og tror, at det er skyld i, at forældrene har det svært. Dermed er et tankemønster grundlagt: “Jeg er uønsket og til besvær”. “Jeg er ikke god nok”.  “Jeg er ikke værdig til kærlighed”.

Et barn i denne situation vil starte med reagere med desperat gråd. Evolutionært er det jo livsfarligt for barnet, hvis alliancen til forældrene er under pres. Det er barnets måde at fortælle forældrene, at det har brug for omsorg, trøst og nærhed. Udebliver forældrendes respons igen og igen, vil barnet til sidst opgive signalerne og få indkodet, at dets følelser er uden betydning eller uacceptable. Barnet vil lukke sig i følelsesmæssigt eller udvikle angst. 

Og det lave selvværd – tankerne om ikke at være god nok – vil få endnu mere næring.

Senere i livet vil der opstå et dybt behov for at kompensere for oplevelsen af manglende kærlighed. Det vil typisk ske i form af afhængigheder af f.eks. gambling, sex, tv, mobiltelefoni, computerspil, stoffer, mad, overdreven hjælpsomhed eller lignende. Afhængighederne giver den umiddelbare følelse af velvære, lettelse, betydningsfuldhed og forbundethed, som vi har higet efter helt fra vi var små. Det er de samme signalstoffer, der frigives i hjernen.

Afhængighederne er altså en meget forståelig reaktion på manglende kærlighed tidligere i livet.

Problemet er, at afhængighederne aldrig endegyldigt kan slukke tørsten efter kærlighed. De dulmer kun smerten midlertidigt. 

Ved at blive bevidste om afhængighedernes egentlige funktion og hvorfra det lave selvværd stammer, kan vi få en dybfølt oplevelse af, at vi ikke er skyld i, at vores forældre havde det svært under vores opdragelse. Selvkritikken begynder at opløses, for vi var ikke til besvær. Vi var gode nok. Vi var værdige til kærlighed. Og det er vi stadig. Det var vores forældre, der – med deres opvækst i bagagen – ikke altid havde ressourcerne til at give os, det vi havde brug for.

Samtidig kan det være en kæmpe forløsning at få udtrykt de følelser af sorg og vrede, som har ulmet i os lige siden. Det kan fjerne uroen og spændingerne i kroppen – den angst, der har været bundet i os i al den tid.

Ved at få denne bevidsthed og opleve denne forløsning tager vi os ikke blot af os selv, men undgår også at videregive det lave selvværd til vores egne børn.

Vi bryder et mønster, der har eksisteret i generationer. 

Når det lave selvværd ikke styrer vores liv

I stedet for at være styret af det lave selvværd, vil vi nu opleve at:
 
– De negative tanker sænker sig.
– Intuitionen og de legende sider får meget mere plads.
– Energien og overskuddet i hverdagen er øget.
– Der mærkes en tæt kontakt til følelser og behov.
– Kroppen er i ro
– Der er mere nærvær i relationerne.
 
Dette er et liv, hvor det lave selvværd ikke sætter dagsordenen. Det er et liv i frihed og i ro.
 
At hjælpe med at bringe folk hertil er mit speciale. Det er det jeg brænder for. Det er mit kald i livet. Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfuldt.

I modsætning til visse andre terapiformer, som kun symptombehandler, går psykodynamisk terapi til roden af problemet for at opløse angsten permanent – en gang for alle.

Som certificeret psykodynamisk psykoterapeut vil jeg hjælpe dig, så godt jeg kan igennem hele denne process.  Jeg vil være så støttende og anerkendende som muligt og sørge for, at processen forløber i et tempo, hvor du kan være med hele vejen.

Typisk oplever mine klienter, at angsten dæmpes markant allerede efter bare et par sessioner.

Er du fortsat nysgerrig, så kan du booke din første tid til kun 350 kr. Så kan du få en fornemmelse for, om psykodynamisk terapi hos mig er noget for dig.

Book tid: 1. time kun 350 kr.

Du er også meget velkommen til at ringe på tlf: 61 27 18 99 for en gratis afklarende samtale.

Min klinik ligger på Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg.

psykoterapi det indre barn

 

Få tydet din drøm gratis af kunstig intelligens

Som et nyt og underholdende tiltag, kan du nu få tydet din drøm af en kunstig intelligens her på siden.

Ja, lad mig prøve det

 


 

SÆRLIGT TILBUD PÅ TERAPI: Få din 1. samtale til kun 350 kr.

Helt uforpligtende.

book tid

 


 

Har du angst?

Så læs her om, hvordan psykodynamisk terapi kan hjælpe dig ud af angsten – effektivt og permanent.

Læs mere

 

 


 

Bliv medlem af ANGSTGRUPPEN på facebook

En lukket gruppe, hvor du kan få gratis støtte, hjælp, råd og inspiration til at håndtere din angst.

Gå til ANGSTGRUPPEN

 

 


Hvad er angst?

Få klar besked om angstsymptomer, årsager og behandling.

Læs mere

 


Through our eyes, the universe is perceiving itself. Through our ears, the universe is listening to its harmonies. We are the witnesses through which the universe becomes conscious of its glory, of its magnificence.

Alan Watts