fbpx

Terapi mod traumer - Få hjælp til at bearbejde dit traume - effektivt og permanent

Gå i terapi og bliv fri af traumets lænker – en gang for alle

Bærer du rundt på en traumatisk oplevelse, som du endnu ikke har bearbejdet?

Måske har du mistet nogen eller noget, og har svært ved at give slip på det.

Måske har du været udsat for en traumatisk ulykke.

Måske har nogen gjort dig fortræd, og du ved ikke, hvordan du skal reagere på situationen eller på lignende situationer. Måske har du endda flere gange i din opvækst været udsat for dybt krænkende hændelser. Og nu er du ved at være klar til at se dem i øjnene.

Måske føler du oven i købet skam og skyld over det forfærdelige, som er sket.

Traumer kan være forårsaget af rigtig mange ting. Ofte – men ikke altid – er de grundlagt i vores barndom, hvor vi var uskyldige og forsvarsløse.

Fælles for alle traumer er, at de bunder i nogle stærkt ubehagelige oplevelser, der har vakt en kæmpe angst i os.

Et traume opstår netop, når vi overvældes af angst i en grad, der er mere end kroppen kan kapere. 

Som en umiddelbar reaktion aktiveres kroppens alarmberedskab. Nogle forsøger at flygte fra situationen. Andre fryser eller dissocierer – dvs oplever at forlade sin egen krop. Og nogle forsøger desperat at kæmpe sig fri.

Oplevelsen er så ubehagelig, at mange efterfølgende fortrænger den eller undlader at kigge ind i den. I stedet hjemsøges de måske af forfærdelige mareridt.

Mange oplever også, at situationer, der minder om den traumatiske begivenhed, aktiverer samme angstreaktioner. Det kan være høje lyde, store menneskemængder, skygger eller visse personer, der vækker en enorm angst. Resultatet bliver ofte en undgåelsesadfærd, en tilstand af ekstrem årvågenhed og alarmberedskab eller en afhængighed, som er dybt livsbegrænsende.

Heldigvis kan traumer bearbejdes, og angsten slippes permanent

Gennem psykodynamisk terapi kan jeg hjælpe dig med at bearbejde dit traume, så du på sigt kan mærke, hvordan du i virkeligheden har det med en situation.

Der vil altid ligge undertrykte følelser af vrede, sorg eller afsky under de ubehagelige oplevelser. At komme i kontakt med dem og dine kropslige reaktioner, vil på forunderlig vis lette din angst og hjælpe dig med at acceptere, det som er sket, så du kan komme videre i livet. Kontakten til disse følelser er angstens største fjende.

Metoden hedder “somatic experiencing” og har vist sig særdeles effektiv til behandling af traumer (Brom et al. 2017). Og i modsætning til visse andre terapiformer er der ikke kun tale om symptombehandling men en permament opløsning af traumet.

Som certificeret psykodynamisk psykoterapeut (såkaldt MPF) med speciale i traumer og “somatic experiencing” vil jeg hjælpe dig, så godt jeg kan igennem hele denne process.  Jeg vil være så støttende som muligt og sørge for, at processen forløber i et stille og roligt tempo, som på ingen måde er overbelastende.

Typisk oplever mine klienter, at traumereaktionerne dæmpes markant allerede efter bare et par sessioner.

Er du fortsat nysgerrig, så kan du booke din første tid til kun 350 kr. Så kan du få en fornemmelse for, om psykodynamisk terapi hos mig er noget for dig.

Book tid: 1. time kun 350 kr.

Du er også meget velkommen til at ringe på tlf: 61 27 18 99 for en gratis afklarende samtale.

Kilde: Brom et al. 2017, “Somatic Experiencing for Posttraumatic Stress Disorder: A Randomized Controlled Outcome Study” Trauma & Stress. 2017 Jun; 30(3): 304–312.

Psykoterapeut Lasse Pallesen - speciale i angst

Referencer

Jeg er så utroligt taknemmelig for den behandling jeg har fået hos Lasse. Før jeg startede havde jeg den vildeste panikangst. Jeg vågnede om natten badet i sved og jeg orkede ikke at gå uden for en dør. Nu har jeg fået friheden tilbage. Jeg har fået så mange indsigter og er kommet meget bedre i kontakt med mig selv og mine følelser efter mit forløb. Lasse er utrolig rummelig, empatisk, rolig og anerkendende. De varmeste anbefalinger herfra! TAK!

Annelise
34 år

Mit forløb med Lasse har været virkeligt godt. Det er utroligt så lidt min angst fylder nu. Lasse er så god til at lytte. Han forstår mig virkelig godt. Og så har han givet mig så mange øjenåbnere. Tusind tak.

Erik
55 år

Lasse er er meget tillidsvækkende. Han giver mig ro til at uddybe mine tanker. Jeg føler mig tryg og set i terapien.  Han er også meget anerkendende. Det gør at jeg tør åbne mig op.

Line
24 år

Om Lasse Pallesen – psykoterapeut med speciale i angst

Min store passion og drivkraft er at hjælpe folk fri af angsten.

Jeg er uddannet psykodynamisk relationsorienteret psykoterapeut hos Psykoterapeutuddannelsen A/S – en 4,5 årig uddannelse, der er godkendt hos Dansk Psykoterapeutforening. Den har særligt fokus på behandling af angst gennem en udforskning af de ubevidste eller tilbageholdte følelser, der ligger bag angsten. 

I kraft af min uddannelse og mine personlige erfaringer med psykoterapi – både som klient og terapeut –  er det min klare overbevisning, at angsten kan slippes permanent. Den behøver hverken at at kapre din krop eller styre dit liv på nogen måde. Den frihed, der ligger i et liv uden angst, er noget jeg inderligt ønske at flere mennesker kommer til at opleve. 

Mange fastholdes i angstbehandlinger, som kun symptombehandler og dermed ikke når til roden af problemet. Det er dybt utilfredsstillende, og noget jeg gerne vil gøre mit til at ændre på.

Et opgør med angsten kræver først fremmest et rum med tillid, åbenhed, anerkendelse og tryghed og som psykoterapeut er det min fornemste opgave at skabe en sådan atmosfære.  

Jeg har også erfaret, hvor vigtigt det er at lytte til og forstå vores drømme i behandlingen af angst og traumer. Derfor har jeg taget uddannelser i drømmearbejde og drømmetydning herunder “Exploring Dreams” ved den anerkendte amerikanske forsker Ron Masa samt uddannelsen “The Psychology of Carl Gustav Jung” ved Joshua Schmude.

Endelig har jeg i kraft af mit mangeårige virke som lærer og studievejleder et indgående kendskab til de sociale og psykiske udfordringer, som unge har idag.

Book tid: 1. time kun 350 kr.  

Kontakt psykoterapeut i København MPF Lasse Pallesen

Adresse

Roskildevej 46,

2000 Frederiksberg

  • 61 27 18 99