fbpx

Drømmetydning: Farver / Farvesymbolik

Hvad betyder farver i drømme?

Ethvert drømmeelement kan optræde i særlige farver, som kan tilføre en helt specifik betydning til objektet, afhængig af hvilken farve det har. Overordnet set repræsenterer farver energier, følelelser eller vibrationer. Spørg altid dig selv; hvilket personligt forhold har jeg til den pågældende farve? Hvilke associationer får jeg.

Generelt betyder dusede farver svaghed eller finfølelse, hvorimod stærke, mættede farver betyder styrke og intensitet.

Lyse farver betyder opmærksomhed.

Hvis drømmen pludselig bliver sort-hvid, antyder det, at du er begyndt at anskue en situation fra en mere objektiv fremfor emotionel vinkel.

Farvesymbolik: Hvad symboliserer de specifikke farver?

Beige symbolik

Beige symboliserer det basale, det essentielle og den naturlige form. Det kan også symbolisere objektivitet og neutralitet.  

Blå symbolik

Blå symboliserer visdom, sandhed, evighed, ro, loyalitet, eftertænksomhed, hengivenhed og åbenhed. Tilstedeværelsen af den blå farve kan også repræsentere din spirituelle guide og din fremtidsoptimisme – en følelse af indre klarhed. Blå kan også symbolisere det at rejse, som i vendingen ”at rejse ud i det blå”. Måske har du behov for at komme lidt væk og få ro på? Endelig kan blå signalere tristhed.  

Bordeaux-farvet symbolik

Bordeux symboliserer rigdom, succes og velstand. Farven kan indikere dit indre potentiale.  

Brun symbolik

Brun angiver jordbundethed, praktikalitet, hjemlig hygge, venlighed, fysisk komfort eller konservatisme. Brun kan også repræsentere jorden du står på eller jordkloden. Måske skal du tilbage til dine rødder?  

Grøn symbolik 

Grøn symboliserer positiv forandring, vækst, heling, håb, vitalitet, fred og sindsro, men også penge, rigdom og jalousi og bedrag. Særligt mørkegrøn er forbundet med disse mere dystre aspekter. Grøn kan også fortælle dig, at du skal fortsætte med det du har gang i – du har grønt lys. Alternativt at du er ”grøn” – eller uerfaren – på et område. Grøn kan også hentyde også til naturen eller miljømæssig bevidsthed.  

Grå symbolik

Grå symboliserer frygt, depression, dårligt helbred, ambivalens og forvirring. Du føler dig måske følelsesmæssigt distanceret, isoleret eller ikke forbundet?  

Gul symbolik

Gul symboliserer intellekt, energi, smidighed, glæde, harmoni, visdom, lys og solen, men kan også betyde forræderi, ondskab, sygdom eller manglende mod. Måske er du bange for at tage en beslutning? Dit ønske om at tilfredsstille andre står måske i vejen for dine egne ønsker?  

Guld symbolik

Guld symboliserer spirituel belønning, beslutsomhed, rigdom, finpudsning, eller en forbedring af dine omgivelser.  

Hvid symbolik

Hvid repræsenter renhed, guddommelighed, perfektion, fred, lys, uskyld, opmærksomhed, nye begyndelser, spirituel opvågning og særligt i østen også død og sorg. Hvid kan også referere til at tavlen er visket ren, og du kan starte på en frisk.  

Lilla symbolik

Lilla symboliserer hengivenhed heling, kærlighed, venlighed, det royale, retfærdighed, rigdom, værdighed, men kan også være farven der signalerer, at noget er giftigt.  

Lyserød/pink symbolik

Lyserød eller pink symboliserer kærlighed, glæde, sødme, affektion og venlighed. At være forelsket er også indikeret ved denne farve. Farven kan dog også symbolisere umodenhed eller svaghed, særligt når det kommer til kærlighed. Farven kan også symbolisere det feminine – måske ved dig selv?  

Orange symbolik

Orange symboliserer håb, venlighed, generøsitet, sansestimulering, livlighed og social adfærd.  

Rød symbolik

Rød symboliserer energi, kræftfuldhed, passion, aggression, mod, impulsivitet eller vrede. Rød kan også antyde manglende energi. Du føler dig måske udmattet, træt og ligeglad? Andre – måske mere negative – konnotationer involverer fare, vold, blod, skam, afvisning, seksuelle impulser og bedrifter. Måske bør du stoppe op og tænke mere over dine handlinger.  

Sort symbolik

Sort symboliserer det uvisse, det ubevidste, fare, mystik, mørke, død, sorg, afvisning, had, ondskab og mangel på kærlighed og støtte. Farven inviterer dig til at dykke ned i dit ubevidste for at få en bedre forståelse af dig selv. Konfronter det sorte sted, og du vil opdage nye sider af dig selv. Hvis du er glad i den drøm, hvor sort optræder kan den have en positiv betydning i form af potentiale og muligheder. Tavlen er er visket ren, klar til en ny begyndelse. Alternativt symboliserer sort her din gemte spiritualitet og guddommelige kræfter.  

Turkis symbolik

Turkis symboliserer helende kræfter, karma, naturlig energi, solen, ilden eller den maskuline kræft. Negative symboler for turkis involverer nedlukning af følelser og frygt for at lukke andre ind. Du frygter måske forandring.  

Sølv symbolik

Sølv symboliserer retfærdighed, troværdighed og beskyttende energier.

Er du stadig i tvivl om din drøms budskab, og hvad du skal stille op med den?

Så book en tid til en samtale hos psykoterapeut og drømmetyder Lasse Pallesen – enten fysisk eller over tlf.

I øjeblikket kan du få første samtale (50 min.) for kun 350 kr. Tilbuddet er helt uforpligtende og kan bookes her:

Book tid

Her kan du i øvrigt se mine andre ydelser og priser

Søg på nyt drømmesymbol

 Kilde: Parker, J & D. (1986) Drømme – tolkning og symboler. Politikens Forlag

betydningen af drømme om farver / farvesymbolik - drømmetydning farver / farvesymbolik som drømmesymbol

 

Få tydet din drøm gratis af kunstig intelligens

Som et nyt og underholdende tiltag, kan du nu få tydet din drøm af en kunstig intelligens her på siden.

Ja, lad mig prøve det

 


 

SÆRLIGT TILBUD PÅ TERAPI: Få din 1. samtale til kun 350 kr.

Helt uforpligtende.

book tid

 


 

Har du angst?

Så læs her om, hvordan psykodynamisk terapi kan hjælpe dig ud af angsten – effektivt og permanent.

Læs mere

 

 


 

Bliv medlem af ANGSTGRUPPEN på facebook

En lukket gruppe, hvor du kan få gratis støtte, hjælp, råd og inspiration til at håndtere din angst.

Gå til ANGSTGRUPPEN

 

 


Hvad er angst?

Få klar besked om angstsymptomer, årsager og behandling.

Læs mere

 


This is the real secret of life — to be completely engaged with what you are doing in the here and now. And instead of calling it work, realize it is play.

Alan Watts