Umiddelbart findes der ikke noget mere fredfyldt end en sovende baby. Men hvad sker der egentlig inde i den lille babys hjerne under søvnen. Er der helt stille eller har de vilde og kreative visuelle oplevelser i drømmeland?
Det er selvsagt svært at vide præcis, hvad babyer drømme om, for man kan jo ikke ligefrem spørge dem. Det har dog ikke forhindret forskere i at undersøge dette spørgsmål ganske intensivt.
For det første kan man ved hjælp af hjerne-scanninger påvise, at babyer – ligesom voksne – gennemgår såkaldt REM-søvn, hvilket er den periode, hvor drømmene normalt er særligt fremtrædende. Faktisk består op til halvdelen af babys søvn af REM-søvn kendetegnet ved hurtige øjenbevægelser og pludselige ryk i kroppen.
Men hvor voksnes drømme i REM-søvnen ofte er meget visuelle og symbolske – er dette ikke tilfældet for babyer. De har endnu ikke udviklet evnen til at visualisere, opfatte rumlighed og forestille sig objekter og universer i deres sind. De mangler simpelthen denne basale forestillingsevne.
Selvom babyen allerede fra spædbarnsstadiet smiler eller har en nedadgående mundvige, når det drømmer, betyder det ikke, at babyen drømmer om noget rart eller sørgeligt. Det er højst sandsynlig bare nogle reflekser i hjernen, der stimulerer de forskellige ansigtsudtryk, som spædbarnet har.
I stedet mener man, at babyers drømme er ubeskriveligt abstrakte – måske bare bestående af nogle farver og mønstre – eller måske slet ikke af noget visuelt. Ikke desto mindre bruges de til at bearbejde dagens nye indtryk. Babyer har selvsagt et ekstraordinært stort behov for at lagre og bortfiltrere de mange nye indtryk fra deres vågne tilværelse. Der er virkelig tryk på hjernens udviklingsproces i denne tidlige fase. Det er velkendt, at drømme har denne organiserende funktion for voksne – men for babyen er den exceptionelt central for dets udvikling og læring. Særligt sprogfærdighederne menes at udvikles drastisk i babyers REM-søvn.
Børn fra to-års alderen, menes at have udviklet en basal evne til at drømme med visuelle billeder. Drømmene har dog endnu ikke en fortælling og foregår ikke i et decideret rumligt univers. De består snarere af enkelte billeder, hvor børnene kan gennemgå intense følelsesmæssige tilstande som glæde, sorg, vrede eller angst. Mareridtsdrømme begynder dermed også at opstå i denne periode.
Drømme med en decideret fortælling menes først at optræde fra seks-årsalderen. Det er også på denne tid, at børn er ved at få en fornemmelse af deres egen identitet og personlighed. Forskere mener, at evnen til at opfatte sit eget selv er en forudsætning for at kunne indsætte dette selv i et drømmeunivers. Faktisk er graden af, hvor meget barnet har en selvforståelse sammenfaldende med mængden af fortællingsbaserede drømme.
Børn fra seks år har drømme om alt mellem himmel og jord. Ligesom for voksne har drømmene til formål at bearbejde de oplevelser og følelser børnene har haft i løbet af dagen.
Men ofte vil børnene i denne alder have flere mareridt end personer i andre aldersgrupper. Det kan skyldes at børnene oplever rigtig mange ting for første gang i deres vågne tilværelse. Det kan give anledning til mange angstprovoerende episoder, som der er behov for at bearbejde gennem de uhyggelige drømme.
Hvis barnets mareridtsdrømme fortsætter over en længere periode, er det vigtigt at se på, om hverdagen for barnet er for stressende. Er der for meget uro i barnets liv? Hvad kan der gøres for at mindske uroen?
Udviklingen af barnets selvforstålse, som beskrevet ovenfor, kan også bidrage til flere mareridt. Børnene fra seks-års-alderen får pludselig en fornemmelse af, at de som individer kan blive adskilt fra deres forældre eller omsorgspersoner gennem eks. død eller en anden form for separation. Dette er selvsagt enormt angstprovokerende og kan derfor føre til flere mareridt omhandlende netop disse temaer.
Du kan læse mere om mareridtsdrømme her.
Kilde: “What do babies dream about” Parents Magazine, 2006
