Min store passion og drivkraft er at hjælpe folk fri af angsten.
Jeg har siden 2010 specialiseret mig i at hjælpe børn, unge og voksne, der lider af angst og traumer.
Mange af mine klienter kommer med uro, anspændthed eller nervøsitet i kroppen. Nogle oplever tilmed voldsomme angstanfald, hvor hele kroppen går i alarmberedskab.
Angsten giver en trang til at isolere sig eller på anden måde undgå situationer, der fremkalder angsten. Nogle lukker helt af for kontakten til sig selv og sit følelsesliv – en strategi som på kort sigt mindsker angsten, men på lang sigt er dybt hæmmende for deres livskvalitet.
I psykodynamisk terapi går vi til roden af problemet frem for blot at symptombehandle. Vi undersøger traumets eller angstens oprindelse og hvilke følelser af vrede og sorg, der ligger bag. Målet er at blive permanent fri af angstens og traumets lænker. Læs mere om behandling af angst og behandling af traumer.
Jeg er uddannet psykodynamisk relationsorienteret psykoterapeut hos Psykoterapeutuddannelsen A/S – en 4,5 årig uddannelse, der er godkendt hos Dansk Psykoterapeutforening. Den har særligt fokus på behandling af angst gennem en udforskning af de ubevidste eller tilbageholdte følelser, der ligger bag angsten.
I kraft af min uddannelse og mine personlige erfaringer med psykoterapi – både som klient og terapeut – er det min klare overbevisning, at angsten kan slippes permanent. Den behøver hverken at at kapre din krop eller styre dit liv på nogen måde. Den frihed, der ligger i et liv uden angst, er noget jeg inderligt ønske at flere mennesker kommer til at opleve.
Mange fastholdes i angstbehandlinger, som kun symptombehandler og dermed ikke når til roden af problemet. Det er dybt utilfredsstillende, og noget jeg gerne vil gøre mit til at ændre på.
Et opgør med angsten kræver først fremmest et rum med tillid, åbenhed, anerkendelse og tryghed og som psykoterapeut er det min fornemste opgave at skabe en sådan atmosfære.
Jeg har også erfaret, hvor vigtigt det er at lytte til og forstå vores drømme i behandlingen af angst og traumer. Derfor har jeg taget uddannelser i drømmearbejde og drømmetydning herunder “Exploring Dreams” ved den anerkendte amerikanske forsker Ron Masa samt uddannelsen “The Psychology of Carl Gustav Jung” ved Joshua Schmude.
Derudover har en efteruddannelse i traumer og afhængighed ved den canadiske psykiater Gabor Maté.
Endelig har jeg i kraft af mit mangeårige virke som lærer og studievejleder et indgående kendskab til de sociale og psykiske udfordringer, som unge har idag.
I øjeblikket kan du få første samtale (50 min.) for kun 350 kr. Tilbuddet er helt uforpligtende.
Book tid - 1. samtale (50 min) kun 350 kr.
Du er også velkommen til at få en gratis afklarende samtale over tlf: 61 27 18 99.
Jeg er så utroligt taknemmelig for den behandling jeg har fået hos Lasse. Før jeg startede havde jeg den vildeste panikangst. Jeg vågnede om natten badet i sved og jeg orkede ikke at gå uden for en dør. Nu har jeg fået friheden tilbage. Jeg har fået så mange indsigter og er kommet meget bedre i kontakt med mig selv og mine følelser efter mit forløb. Lasse er utrolig rummelig, empatisk, rolig og anerkendende. De varmeste anbefalinger herfra! TAK!
Mit forløb med Lasse har været virkeligt godt. Det er utroligt så lidt min angst fylder nu. Lasse er så god til at lytte. Han forstår mig virkelig godt. Og så har han givet mig så mange øjenåbnere. Tusind tak.
Lasse er er meget tillidsvækkende. Han giver mig ro til at uddybe mine tanker. Jeg føler mig tryg og set i terapien. Han er også meget anerkendende. Det gør at jeg tør åbne mig op.