fbpx
Psykoterapeut Lasse Pallesen - Bliv fri af angstsymptomer, stresssymptomer, depression og afhængighed

Certificeret psykodynamisk psykoterapeut med speciale i

Angst

 

Book tid og få første samtale til kun 350 kr.

Gå i terapi og slip angsten en gang for alle

De fleste af mine klienter kommer hos mig på grund af angst.

De har oplevet at have haft angsten som en meget ubelejlig følgesvend i mange måneder eller endda år.

Når de kontakter mig har angsten nået et niveau, hvor den er så ubehagelig og livsbegrænsende, at de tænker: “Nu er det nok! Jeg vil ikke angsten længere!”.

De oplever en stor motivation til endelig at bryde ud af angstens lænker.

Nogle oplever angsten uden at vide, hvorfra den kommer. Angsten opstår måske pludseligt og uden nogen tilsyneladende årsag.

Nogle oplever angsten som en konstant tyngende og urokkelig spændetrøje, mens andre får intense angstanfald, som er så ubehagelige, at de tror, de er ved at blive sindsyge eller ved at dø.

Heldigvis kan man ikke blive sindsyg af et angstanfald. Og man kan ikke dø af angst. Men det kan føles sådan.

Andre ved præcist, hvad der sætter gang i angstens kvælertag. Måske er det en fobi eller en specifik person eller situation, der vækker angsten. Eller måske er der tale om sygdomsangst, hvor katastrofetanker og en konstant frygt for eget eller andres helbred styrer deres liv.

Nogle har fundet handlemåder, der holder angsten på afstand eller dæmper den midlertidigt. Det kan være, at de undgår visse personer eller situationer, føler trang til kontrollerende adfærd eller tvangshandlinger eller udvikler en afhængighed af noget. Sådanne tiltag opleves dulmende på kort sigt, men også dybt livsbegrænsende. Angsten lurer konstant i baggrunden og holder dem i lænke.

I de fleste tilfælde har angsten på et tidspunkt været så ubehagelig, at den ledsages af en angst for angsten. Mange af mine klienter har gået rundt i konstant alarmberedskab over, hvornår angsten næste gang kaprer dem.

Den gode nyhed: Angst kan behandles – og ikke kun symptombehandles

Det er muligt at blive fri for angsten og alle de livsbegrænsninger, den giver. Det er muligt for dig:

  • at få roen tilbage i kroppen.
  • at leve et liv uden de begrænsninger angsten sætter.
  • at få bekymringstankerne til at sænke sig.
  • at få mere energi og overskud i hverdagen.
  • at opleve en tættere kontakt til dine følelser og behov.
  • at få mere nærvær i dine relationer.

Dette er et liv, hvor angsten ikke sætter dagsordenen. Det er et liv i frihed og i ro.

At bringe folk hertil fra en tilstand af angst er mit speciale. Det er det jeg brænder for. Det er mit kald i livet. Jeg kan ikke forestille mig noget mere meningsfuldt.

Når du går i terapi hos mig er målet at opløse angsten permanent ved at:

  1. undersøge årsagerne til dens fremkomst (for der er med garanti en årsag).
  2. undersøge, hvilke følelser – typisk i form af sorg, vrede eller afsky – som ligger under angsten (for der ligger med garanti undertrykte følelser gemt hernede). Kontakten til disse følelser er angstens største fjende – og samtidig vejen til en kæmpe lettelse og forløsning.  

Disse punkter er kernen i psykodynamisk terapi. Der er den terapiform, der videnskabeligt har vist sig at give den mest effektive behandling af angst (Shadler 2010).

I modsætning til visse andre terapiformer, som kun symptombehandler, går psykodynamisk terapi til roden af problemet for at opløse angsten permanent – en gang for alle.

Som certificeret psykodynamisk psykoterapeut vil jeg hjælpe dig, så godt jeg kan igennem hele denne process.  Jeg vil være så støttende og anerkendende som muligt og sørge for, at processen forløber i et tempo, hvor du kan være med hele vejen og ikke på nogen måde overbelastes.

Typisk oplever mine klienter, at angsten dæmpes allerede efter få sessioner.

Er du fortsat nysgerrig, så kan du booke din første tid til kun 350 kr. (Normalprisen er 750 kr.). Så kan du få en fornemmelse for, om psykodynamisk terapi hos mig er noget for dig. 

Book tid: 1. samtale (50 min) kun 350 kr.

Du er også meget velkommen til at ringe på tlf: 61 27 18 99 for en gratis afklarende samtale.

Min klinik ligger på Roskildevej 46, 2000 Frederiksberg.

Psykoterapeut Lasse Pallesen - Speciale i angst

Terapi til behandling af angst

Gå i terapi og bliv fri af angst

Lasse Pallesen tilbyder professionel psykoterapi. Bryd fri af angstens lænker find din rette vej i livet.

Læs mere

Søg på drømmesymbol

At kende til betydningen af drømmesymboler kan være nøglen til at tyde din drøm. Søg på hundredevis af drømmesymboler fra a-z og bliv mester i drømmetydning.

Gå til oversigt

Få tydet din drøm af en kunstig intelligens

Som et underholdende og måske brugbart indslag her på siden, kan du nu få hjælp af kunstig intelligens til at tyde din drøm.

Læs mere

Book et foredrag om angst, afhængighed, drømme eller psykedelisk integration

Mine foredrag er for både virksomheder og foreninger. Med udgangspunkt i psykodynamisk teori vil jeg udfolde disse begreber med konkrete eksempler fra min egen praksis.

Læs mere

Seneste artikler om angst

Hvad ligger der bag dine coping-strategier?

Sommetider kan det være svært at forstå, hvorfor vi vælger usunde copingstrategier,  såsom overspisning, undgåelse, stofmisbrug, andre aghængigheder, aggressiv adfærd mm. for at håndtere vores problemer.
Læs mere

Selvkritikkens funktion – Hvad vil den os og hvorfor?

Mange mennesker bærer på en indre kritisk stemme, som kan være mere eller mindre dominerende i hverdagen. Hvis denne stemme forstummer, kan det føles som om, vi er helt udsatte og alene med os selv.
Læs mere

Vores følelser er aldrig problemet – det er hvordan vi håndterer dem eller undgår dem

Følelser er en naturlig del af vores liv, men mange mennesker er bange for at mærke dem og lade sig styre af dem. Angsten for følelser kan skyldes, at man er vokset op i en familie, hvor følelser var tabu eller blev håndteret på en usund måde. Måske havde forældrene det svært ved følelser -...
Læs mere

Kontakt psykoterapeut Lasse Pallesen

Adresse

Roskildevej 46,

2000 Frederiksberg

  • 61 27 18 99